Hvad er interessant eller reglevant om min baggrund som kunstner? Jeg er vokset op i et hjem fyldt med kunst fra hele verden, min far var kunsthandler og samler. Masser af masker og skulpturer, men kun et maleri. Som niårig kom jeg på billedhuggeren Harald Isensteins børnehold. Her lavede jeg bl.a en skulptur, der senere blev støbt i bronze på kunstakademiet – To elefanter går til floden for at overbruse hinanden, men en tredje trænger sig sig imellem – ”Den evige trekant” Historiefortællingen i leret har fulgt mig siden. Jeg kan ikke prale af at have deltaget i en masse kurser, men lad mig sige det sådan – jeg har øvet mig rigtig meget og altid med forudsætningen hele tiden at øge sværhedsgraden, så jeg kunne blive bedre både teknisk og kunstnerisk. Og så har jeg været heldig, af og til, at kunne samarbejde med andre, der kan noget helt andet med leret. Man siger at man skal øve sig mindst 10.000 timer på en ting inden man bliver god til noget – hmm - det har jeg da i hvert fald brugt. Det meste af tiden har jeg arbejdet alene, men de sidste seks år har jeg dannet bo- og værksteds fællesskab med min søster Gerd her i Hundested. Det giver mulighed for sparring og inspiration. Her fortsætter jeg så rækken af finurlige skulpturer om politik, miljø, mageløse manipulationer, clima`x, indespærring og udelukkelser og hvad der ellers bliver ventil for det der optager mig. Og – glemte jeg lige at nævne at jeg er uddannet Designer fra Skolen for Brugskunst i København