ÅBNE ATELIERDØRE - anden weekend i august
Kom tæt på kunsten, når Halsnæs åbner dørene til atelierer, værksteder og gallerier. Her møder du kunstnerne i øjenhøjde, ser hvor værkerne bliver til – og får samtalerne, detaljerne og stemningen med.
I år skruer vi op for de autentiske oplevelser: flere arbejdende værksteder, mere proces – og nye fælles stop, hvor kunstnere i de mere afsides områder går sammen, så du kan opleve mere kunst samlet ét sted. T
ag turen som en dagstur eller en lille weekendudflugt med natur, madsteder og strand undervejs. Hop på det gule lokaltog (Hillerød–Hundested) med cyklen, og træk din egen rute mellem kunststederne.