OM ‘KUNST I HALSNÆS’

“Kunst i Halsnæs” er en forening – et fælleskab af personer og virksomheder, der arbejder med og dyrker kunst. 

Foreningen arbejder for at synliggøre Halsnæs’ mange kunstnere og kulturelle profil.

Foreningen udgiver, hvert år det populære store katalog  “KUNST I HALSNÆS” hvor publikum og kunder kan finde vej til den enkelte kunstner eller virksomhed.

Kataloget kan fås rundt om i Halsnæs; på biblioteker, cafeer m.v. og hos de deltagende kunstnere.


BESTYRELSE

Formand Kamma Kaae 
Kasserer Lene Holmlund
 
Bestyrelsesmedlemmer:
Vibeke Sunde
Susanne Schulian
 
Suppleant:
Gerd Sunde

 

Bliv medlem

Bliv MEDLEM!

Er du kunstner i Halsnæs?
– eller har en virksomhed inden for kunst og kultur?
Så har du mulighed for at blive medlem af foreningen “Kunst i Halsnæs” – du bliver medlem ved at tegne en annonce i kataloget “Kunst i Halsnæs”, der udgives årligt i 12.000 eksemplarer.

Prisen for medlemskab, deltagelse og plads i kataloget er:
1/3 side koster 950 kr 
1/1 side koster 2000 kr 
Bagsiden koster 5000 kr.

Som medlem af foreningen kan du deltage i Åbne Atelierdøre i Halsnæs 2. weekend i august og være med i 14 dages Fællesudstilling i Ågalleriet, Frederiksværk, blive præsenteret her på hjemmesiden, og på Kunst i Halsnæs’  Facebookside – være en del fællesskabet bl.a. via lukket Facebookgruppe.
 

Støt ‘KUNST I HALSNÆS’!

Er du virksomhed eller privat, kan du også støtte foreningen. 

Enten ved støtte med beløb eller ved køb af annonceplads i katalog og på hjemmesiden. 

Kontakt os for nærmere oplysning!

 

Virksomheder og andre, der støtter med annonce:

 

Vedtægter

Foreningens VEDTÆGTER

Revideret 2022

 

Foreningens navn: Kunst i Halsnæs, Stiftet 2015                                                                 

§ 1 Formål:     

Kunst i Halsnæs er dannet for at sikre en base, hvor de udøvende kunstnere og kunsthåndværkere med tilknytning til Halsnæs kommune kan fremme kendskabet til deres kunst og kunsthåndværk.

Arbejdet i foreningen støtter op om kommunens indsatser for at gøre Halsnæs mere attraktiv for gæster og fastboende, som tilbydes en lang række kulturelle og kunstneriske oplevelser.

§2 Hjemsted:  Foreningen er hjemmehørende i Halsnæs kommune

§3 Optagelsesbetingelser og eksklusion:

For at være med i foreningen skal man være udøvende kunstner eller kunsthåndværker med tilknytning til Halsnæs kommune.

Medlemmerne er udøvende kunstnere indenfor maleri, foto, skulpturer eller kunsthåndværk.

Personer, som ikke opfylder kravene kan være støttemedlemmer – dvs. man kan tilknyttes foreningen ved at indbetale et kontingent vedtaget af bestyrelsen, men opnår derved ikke stemmeret i foreningen.

Hvis et medlem modarbejder foreningens formål, kan vedkommende ekskluderes af bestyrelsen. Eksklusionen kan ankes på den førstkommende generalforsamling, hvor eksklusionen kan vedtages eller forkastes af et simpelt flertal af de fremmødte. På dette møde har den ekskluderede ikke stemmeret.    

§4 Kontingent:                        

Medlemmerne forpligter sig til at indbetale det af generalforsamlingen vedtagne årlige kontingent. Manglende betaling indenfor en vedtagen tidsfrist betragtes som en udmeldelse af foreningen. Kontingentet for støttemedlemmer fastsættes af bestyrelsen.

§5 Generalforsamling:           

Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed.

Der afholdes ordinær generalforsamling en gang om året i oktober måned.

Generalforsamlingen indkaldes med minimum 14 dages varsel via mail.

Alle medlemmer (undtaget støttemedlemmer) har stemmeret på generalforsamlingen, hvis kontingentet er betalt, og alle er valgbare til bestyrelsen.

Dagsordenen vil normalt indeholde følgende punkter:

a. Valg af dirigent

b. Valg af referent

c. Formandens /bestyrelsens beretning

d. Fremlæggelse af godkendt regnskab

e. Fastsættelse af kontingent

f. Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleant. Derudover vælges en revisor.

   Den nyvalgte bestyrelse konstituerer sig efter den afholdte generalforsamling.

g. Indkomne forslag

h. Eventuelt

Bestyrelsen kan indkalde til en ekstraordinær generalforsamling på eget initiativ eller hvis mindst 10 medlemmer stiller forslag til formanden om dette. Den ekstraordinære generalforsamling varsles mindst 14 dage i forvejen via mail.

§6 Bestyrelse: Bestyrelsen består af minimum 3 og maximalt 5 medlemmer, som vælges for to år ad gangen.

Bestyrelsen vælges ved simpelt flertal af de fremmødte på generalforsamlingen.

§7 Regnskab:                           

Foreningens regnskab går fra 1. oktober til 30. september

Regnskabet godkendes af bestyrelsen og fremlægges af kassereren efter godkendelse af revisoren på den årlige generalforsamling.

§8 Tegningsregler:                  

Formanden og kassereren tegner foreningen hver for sig eller sammen.

§9 Vedtægtsændringer:        

Vedtægtsændringer kan foretages af et simpelt flertal på generalforsamlingen.

§10   Opløsning af foreningen:                         

Opløsning af foreningen kan ske på generalforsamlingen ved 2/3 dels flertal blandt de fremmødte. Foreningens formue går derefter til Halsnæs kommune til fremme af formål der er sammenfaldende med foreningens formål.

                                                                             

KK/Halsnæs 2023.10.21.